4 købskriterier for Magento extensions

Posted juni 21st, 2010 in Tips by Anders Rasmussen

Via Magento Connect kan du finde masser af gode extensions til din Magento-shop. Flere firmaer har gjort det til en forretning at udvikle og sælge Magento extensions, typisk til priser omkring $50-$200. Kan man finde den ønskede funktionalitet til sin shop på denne måde er det en billig pris at betale i forhold til at hyre en Magento-udvikler til specialudvikling.

Man kan dog også være uheldig med de extensions man finder, så her er 4 ting du skal holde øje med:

1. Kompatibilitet

Virker modulet med din version af Magento? I skrivende stund er det 4 måneder siden at Magento 1.4 blev udgivet, men man kan stadig nemt støde på extensions og templates der kun virker med Magento 1.3. Og det er ikke sikkert at du bliver tydeligt advaret om dette, så kig godt efter hvad der står med småt, og spørg hvis du ikke kan finde oplysningen.

2. Omdømme

Ligesom når du handler i andre netbutikker er det en god idé at tjekke hvem man handler med. Hvor i verden er firmaet placeret? Er der kontaktoplysninger på firmaet? Brug Magentos forum til at søge efter erfaringer med firmaet og det modul du kigger på. Hvilke erfaringer og problemer har folk haft, og hvordan har firmaet reageret?

3. ionCube

Nogle udviklere vælger at lave kopibeskyttelse på deres kode med en teknologi kaldet ionCube, så folk ikke kan piratkopiere det. Det kan man jo godt forstå, men teknologien giver desværre nogle alvorlige problemer. For det første skal du sikre dig at din hosting provider har ionCube installeret på serveren, ellers kan du slet ikke køre modulet. For det andet kan der ikke laves modifikationer af modulet, hvis du f.eks. ønsker at rette lidt i den måde modulet fungerer på. Det er umuligt, da programmører ikke kan få adgang til koden pga. kodebeskyttelsen. For det tredje får du ofte en licens der er låst til dit domæne, hvilket kan give problemer hvis du vil bruge andre domæner, testsites mv. Mit råd er derfor at holde øje med ordet ionCube og kun købe moduler med ionCube hvis der ikke er andre muligheder og du kan acceptere funktionaliteten 100 % som den er.

4. Support og manual

Er der tilstrækkelig dokumentation til at du kan finde ud af at bruge modulet? Er det muligt at få hjælp hvis du løber ind i problemer? Stil evt. et par spørgsmål før du køber modulet og se hvordan de svarer, og hvor hurtigt.

EDBpriser extension til Magento

Posted maj 14th, 2010 in Crius by Anders Rasmussen

Jeg har netop lavet et EDBpriser-modul til Magento, der muliggør automatisk overførsel af produktpriser til EDBpriser. Modulet har fleksible indstillingsmuligheder, og inkluderer bl.a. automatisk fragtberegning for de enkelte produkter. Modulet virker naturligvis også med søsterportalerne DVDpriser, HIFIpriser osv.

Se mere her: Crius EDBpriser Magento extension

Dansk konfiguration til Magento 1.4

Posted februar 21st, 2010 in Nyheder by Anders Rasmussen

Den danske konfigurationspakke er nu opgraderet til Magento 1.4 med nye momsindstillinger og nye adresseformularer lavet ud fra Magentos nyreviderede default theme. Sprogpakken er i øvrigt også netop opdateret.

God fornøjelse med Magento 1.4.

ePay integrerer remote interface i Magento

Posted december 18th, 2009 in Nyheder by Anders Rasmussen

Jeg har lige opdaget, at ePay for en uges tid siden har lanceret version 2.1 af deres Magento-modul. Det er en stor nyhed, da opdateringen medfører understøttelse af ePay’s remote interface. Det betyder at betalinger kan hæves, refunderes og annulleres direkte fra Magentos ordresystem. Det er således ikke længere nødvendigt at logge ind i ePay’s kontrolpanel overhovedet, og det vil for manges vedkommende gøre den daglige ordrehåndtering en del lettere. Funktionen kræver dog et ePay Business abonnement.

Find ePay på Magento Connect eller læs mere om remote interface i ePay-vejledningen.

Dansk konfigurationspakke

Posted november 6th, 2009 in Nyheder by Anders Rasmussen

Jeg har netop udgivet en gratis extension med dansk konfiguration/indstillinger til Magento. Modulet er tænkt som en hjælp til at komme lidt hurtigere i gang med danske Magentoshops, og pakken indeholder bl.a. følgende:

  • Opsætning af 25 % dansk moms
  • Dansk adresseformatering i formularer og output
  • Oversættelse af produkt- og kategoriegenskaber
  • Mulighed for at vise DKK i stedet for kr, som PBS kræver. Aktiver i System -> Konfiguration -> Valutaopsætning.

Find pakken på Magento Connect.